Varme

Om VVS-tekniske varmeinstallationer samt opvarmning ved radiator, gulvvarme og varmepumper
VVS-service leveres i samarbejde med

Brøndum A/S

Dine varmeinstallationer forudsætter dit forbrug

Varmeinstallationer er en af store energiforbrugere inden for VVS-faget. De er en almen del af VVS- teknikken i nutidens byggerier og anlæg, som har behov for opvarmning af opholdsrum og brugsvand m.m. Vi hos VVS Århus har særligt fokus på energioptimering og -besparelse for vores private, offentlige og erhvervsdrivende kunder. Vi anbefaler derfor altid VVS- og varmeløsninger med højest mulige energieffekt og et minimalt forbrug.

Måske tænker du, hvad omfatter varmeinstallation egentlig? Varmeinstallation omhandler den rørlagte installation, der overfører varme fra forsyning til produktion af varmt brugsvand, samt opvarmning til de enkelte rum i ejendommen. Der er krav om autorisation i arbejdet med varmtvandsinstallationer, da en ukvalificeret løsning kan medføre sikkerhedsmæssige risici. Netop derfor gør vi en stor dyd ud af, at vores fagmænd, håndværkere og samarbejdspartnere er kompetente, og har erfaring indenfor alle typer af varmeinstallationer. Således leverer VVS Århus altid kvalificerede VVS-løsninger, der på driftsikker vis forbedre kundens forbrug og hverdag.

Få mere info om installation af varmepumper og solvarmeanlæg under services, “Energioptimering”.

VVS Århus - Varmeteknik Varmeinstallation

Radiatorer - den rette placering kan udvirke store besparelser

Kender du det, når din bolig bare ikke vil blive varm, selvom radiatoren er skruet helt op? Det kan meget vel være grundet radiatorens placering i hjem og rum. Radiatorer bør som tommelfinger-regel placeres under vinduerne. Selv i moderne huse med energiruder, vil der altid forekomme en smule kuldenedfald – men når radiatorerne er placeret under vinduerne, presser den varme luft fra radiatoren den koldere luft op ad, og dette skaber en naturlig cirkulation af luften i rummet. Dette medvirker at luften bliver ensartet varm, og du undgår dermed følelsen af, at din bolig kan forekomme “fodkold”. Samtidig ligger der store besparelser i varmeforbruget, når radiatorerne ikke længere kører på højtryk for at varme rummene op. Varmeeffekten bliver ganske enkelt højere.

Med gulvvarme sparer du ~5% af varmeregningen

I dag er det meget udbredt at have gulvvarme, der opvarmer hele boligen. Vælger du at få installeret gulvvarme, hvor varmekilden ligger under gulvoverfladen, stiger varmen herfra op og køles af. Er din gulvvarme sat til 20 grader, vil rummet føles som 22 graders radiatorvarme, hvilket svarer til en 5% besparelse på varmeregningen.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der findes to typer gulvvarme: Elgulvvarme og vandgulvvarme. Elgulvvarmen er dog ikke at anbefale i andet end små rum, eller hvor vandgulvvarme ikke kan lade sig gøre grundet gulvopbygninens konstruktion og dermed installationsprisen. Vandgulvvarme får tilført varmt vand, der føres ud i gulvet via rillede spånplader og varmefordelere. Det er dog værd at nævne, at ikke alle gulvtyper egner sig lige godt til installation af gulvvarme ved vandopvarmning.

Er du interesset i gulvvarmeinstallation eller -tilbud, kan du kontakte VVS-installatøren hos VVS Århus og få en uforpligtende snak om, hvilken løsning der er bedst til netop din ejendom.

VVS Århus - Varme Fjernvarme Energi

Radiatorer eller gulvvarme?

Der er fordele og ulemper ved alle varmeløsninger. Valget mellem opvarmning ved radiatorer eller gulvvarme kommer mest af alt an på din nuværende ejendom, dine ønsker og dit allokerede budge. Se sammenligningen herunder:

Radiator Gulvvarme
Fordele Mindsker trækgener.
Let at opdage utætheder i rør.
Kan levere mere varme.
God komfort.
~5% besparelse på varmeregning.
Ingen kompromis med indretning.
Ulemper Tager plads i rummet.
Risiko for at få det “fodkoldt”
(hvis radiatorerne ikke kan placeres under vinduerne)
Kompromis med indretning.
Dyrere at etablere.
Dyrere at reparere.
Krav til boligens isolering.

Søger du en VVS-entreprenør til nybyggeri, renovering eller lignende, så står vi hos VVS Århus klar med de rette fagfolk. Er bestemmelserne om opvarmningsform allerede fastlagt, så er det næste naturlige skridt blot at indhente vores tilbud. Vores VVS-installatører står klar til at servicere dig og dine VVS- og varmeinstallationer.

(+45) 70 44 46 74

Ring til os!

kontakt@vvsaarhus.dk

Skriv til os!

Man-tors: 07:00 - 15:00

Fredag: 07:00 - 14:30

8000 Århus +

Serviceområde

Hent dit VVS-tilbud...